Fodboldspillere
LSÓ 247

 I årene 1936 og 1937 skabte Sigurjón fire opsigts­vækk­ende skulp­tur­er af fodbold­spillere i et for­enklet plast­isk form­sprog. Denne gruppe med de to elegant svæv­ende fod­bold­spillere er det tredie værk i rækken. Gips­modell­en blev første gang ud­stillet i Køben­havn 1937 på „Danske kunstn­er­es Spaniens­udstilling“, hvortil kunstn­erne for­ær­ede deres værker. Ind­tægt­erne ved even­tuelt salg skulle gennem Matte­otti fond­en sendes til nød­lid­ende spaniere under borger­krigen. De følg­ende år­tier til­hørte gips­modellen en privat samler i Dan­mark, men blev op­sporet i 1990'erne og støbt i bronze, efter at have vær­et ude af syne for om­verden og for kunstneren i over 50 år. Et eksemplar i bronze til­hører Sigurjón Ólafsson Museet i Reykjavík, og i 2020 blev et opstillet ved et idrætsanlæg i Tønder, Jylland.
Birgitta Spur 2026

 Sømand
LSÓ 012

 Vokset op i en fisker­flække på Islands syd­kyst var Sigur­jóns barn­dom præget af barske livs­vilkår. Det er tanke­vækk­ende at han under den tyske be­sætt­else af Dan­mark 1940−45, ud­over at arbejde abstrakt, også skabte fig­urat­ive værker med hav­ets helte som motiver: Alene i båden LSÓ 1056, For­slag til mindes­mærke om for­liste sø­folk LSÓ 1079 og I havs­nød LSÓ 008. Det er som om kunstn­er­en har set en parallel mellem sø­mænd­enes fare­fulde liv og sam­tid­ens helte, der ofrede livet i kamp­en mod be­sættelses­magten.
Birgitta Spur 2026

Ung pige/Snót
LSÓ 1081

 Ung pige er den første skulptur som Sigurjón huggede i sten efter sin til­bage­komst til Is­land 1945, og kan ses som en fort­sætt­else af hans er­far­ing­er med at hugge granit­monu­ment­erne til råd­hus­torv­et i Vejle 1941−44. (LSÓ 1062 og LSÓ 1062) Fra 1950‘erne har værket været i privat­eje i Is­land, men i 2002 lod Sigur­jón Ólafs­son Museet bronze­støb­er­iet Pangolin Editions udføre en støbeform.
Birgitta Spur 2026

Jacobstigen
LSÓ 1160

 I 1956−57 skabte Sigurjón for første gang en skulptur, hvor det er et stykke driv­tømmer − en funden genstand objet trouvé − der er det bær­ende ele­ment i kom­posit­ionen. Værket er Den arktiske terne LSÓ 024, hvis korpus af træ er for­synet med vinger i metal. Jacob­stigen er nummer to i rækken af værker bygget op af sammen­satte ele­ment­er, en træ­gren til­føjet stykker af træ og metal der har et opad­stræb­ende udtryk, som vi finder i så mange af Sigurjóns værker.
Birgitta Spur 2026

Astronauter
LSÓ 1218

 Sigurjón havde hele sit liv inter­esser­et sig for astro­nomi og i hans bog­saml­ing var der ad­skill­ige bøger om dette emne. Efter at han be­gyndte at ar­bejde i metal i 1960’erne skabte han ad­skillige skulp­turer der referer­ede til rummet og rum­farten, for eks­empel Bag om månen LSÓ 030 i 1961. Det var året hvor Yuri Gagarin som det første menn­eske kom i kreds­løb om­kring jorden og tilbage igen. Sigurjóns Astronauter i kobber blev til i 1965, nogle år inden Neil Armstrong oplevede at lande på månen i 1969.
Birgitta Spur 2026